Menu

Cheftræner Morten Rasmussen stopper

image
30. september 2022 kl. 09:18

Ovenpå en svær periode hvor de forventede sportslige resultater er udeblevet, har klubbens cheftræner Morten Rasmussen, nu valgt at stoppe. Det er en udgang på samarbejdet med Morten, som vi i klubben beklager meget, samtidig med at vi har stor respekt og forståelse for hans beslutning. Vi har været meget glade for samarbejdet med Morten, der på mange måder har været med til at bringe KIF videre i den omstillingsproces vi er i gang med, og vi ønsker ham al mulig held og lykke i fremtiden.

Lasse Broberg, der her i efteråret blev ansat som assistenttræner, tager nu over som cheftræner. Vi har lært Lasse at kende som en meget kompetent og dygtig træner, der hurtigt har vundet spillernes tillid og respekt, og vi er overbeviste om at han på bedste vis kan videreføre arbejdet med både førsteholdstruppen, og seniorafdelingen.

Luk