Menu

Kjellerup IF knækker cancer

image
Frank Thure Josephsen
13. oktober 2023 kl. 16:14
Engang imellem må vi erkende, at der er noget, der er meget større og vigtigere end fodbold! En af disse ting er at hjælpe til i vores alles kamp for at knække cancer. Det lægger vi os i selen for at gøre en indsats for i uge 42. 
I Kjellerup IF bidrager vi derfor til det suverænt gode initiativ “Kjellerup knækker cancer”!
Det kommer vi til at gøre med følgende to tiltag:

"Tænk hvis alle klubbens medlemmer, forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, fodboldinteresserede, ildsjæle, følgere eller andre ville donere en flad 10'er til indsatsen"
Klubben har oprettet et mobilepaynummer til formålet, så man i løbet af uge 42 kan donere en 10'er (eller mere, hvis man har lyst). 
Nummeret du donerer til på mobilepay er: 252391

Alle mand på Bjerget til Danmarksseriekampen d. 21/10 mod Varde
Billetprisen er som altid 50kr, men i dagens anledning er alle 
sæsonkort/sponsorkort/adgangskort mm. annulleret
. Det vil sige, at alle over 16 år, der møder op, betaler i indgangen. Samtlige indtægter på indgangsbilletten donerer vi til indsamlingen
Klubben donerer 10 kr. pr købt drikkevare i “det hvide hus” (sodavand og øl) til indsamlingen

Vi håber inderligt, at I alle vil bakke op om de to initiativer, så vi fra klubbens side kan sende et stærkt signal i vores alle kamp mod cancer

Vi samler vores bidrag og indtægter til indsamlingen sammen i starten af uge 43. Herefter overfører vi beløbet til Kjellerup knækker cancers samlede pulje. I bliver naturligvis informeret om, hvad vi har fået samlet ind fra Kjellerup IFs side.
Vi bruger cookies, så dit besøg på vores hjemmeside bliver en sikker aflevering til en god oplevelse ⚽
Luk