Menu

Stor succes med Pigeraketten

image
30. april 2019 kl. 21:47
Nu starter "fantastisk fodboldstart" for piger

Ungdomsafdelingen afviklede tirsdag aften Pigeraketten i samarbejde med DBU på Bjerget. Der mødte 55 piger op med store forventninger - og de blev indfriet med en masse gode oplevelser og leg med bolden. Der var højt humør over hele banen. 

I spidsen for arrangementet stod DBUs repræsentant i samarbejde med KIFs U14/U15 piger, der leverede en flot indsats med stort engagement og indlevelse i de yngre pigers ønske om, at det skal være sjovt at spille fodbold. Og det fungerede rigtig fint.

Der bliver straks fulgt op med "Fantastisk fodboldstart" for piger. Hver onsdag kl. 17.00 - 18.00 - første gang onsdag 1. maj - arrangeres træning for U6 - U10 Piger på Kunststofbanen. Også her får klubben god hjælp fra en dygtig konsulent fra DBU. Alle piger er velkomne - også selvom du ikke spiller fodbold i forvejen.