Menu

KIF U15 Jysk Mester i indefodbold.

image
03. februar 2019 kl. 17:33

KIFs U15 drenge er søndag blevet Jysk Mester i indefodbold i Jetsmark hallen.

Drengene startede turneringen lørdag, hvor de ikke virkede oplagte, eller som et hold der skulle gå hele vejen i turneringen.

Lørdag spillede drengene 4 kampe, hvor de vandt 2, spillede 1 uafgjort og tabte 1.

Søndag var det derfor nødvendigt med sejre i de sidste 3 gruppekampe for at være sikker på en plads i semifinalen.

Alvoren var åbenbart gået op for KIF drengene, for søndag var det et helt forvandlet hold der knuste modstanderen i de første 3 kampe.

Semifinalen var en realitet. Her vandt KIF 2-0 og kæmpede sig til en flot finaleplads.

I finalen ventede Sjørring B, som KIF drengene spillede mod lørdag i den første gruppekamp. En kamp som endte 5-5 og alle troede derfor at finalen ville blive en gyser. 

Det ville Kjellerup drengene dog anderledes og i finalen var de fuldstændig i kontrol fra start til slut og vandt en knusende sejr på hele 9-3.

En fortjent titel og et stort tillykke til drengene med det Jyske mesterskab.