Menu

Serie 4 tager til Ans for at plukke svanerne...

image
30. maj 2019 kl. 08:18
Topopgør mod Ans IF - torsdag kl.13.30

Topopgør mod Ans IF

Ans IF vs Kjellerup IF, LM Transport Arena Torsdag den 30/5 kl 13.30

 

Det er to hold i topform som torsdag brager sammen i et vaskeægte top- og lokalopgør i Serie 4. Kjellerup IF indtager første pladsen med 8 point ned til Ans IF, som dog har spillet en kamp mindre.  

Både spillemæssigt og pointmæssigt er begge hold rigtigt godt kørende, og er således ubesejret i hver deres seneste 4 kampe. Ans IF har fået godt gang i målscoren med 12 scoret mål i to kampe.  Derfor venter der også Kjellerup en svær udebanekamp mod lillebroderen ved søbredden I Ans. 

”Kampen mod Ans er en utrolig vigtigt kamp for vores vedkommende. De ligger på en 2.plads med 16 point og har en kamp i hånden, så for at opretholde et solidt forspring skal vi ud og jagte de 3 point. Udover stillingen, så har rivaliseringen mellem Ans og Kjellerup altid gjort, at det er en af de kampe man ser frem til når kampprogrammet præsenteres.”udtaler Cheftræner Mark Jakobsen. ”Det er to hold hvor mange spiller kender hinanden, så alle kræfter sættes ind for at hive håneretten i hus. Vi ser frem til en tæt kamp og vil selvfølgelig gøre vores, for at sikre den prestigefyldte håneret og komme et skridt nærmere det endelig mål, nemlig oprykning.”

Også Svanernes træner, den tidligere KIF’er Anders Jespersen udtaler: ”Det er et ægte Derby. Det ene hold med den bedste målscorer, det andet hold med flest point.Vi kan slet ikke vente.”

Kjellerup vandt det første opgør på Bjerget med 3-1, i en tæt forestilling. Da kampen spilles på Kr. Himmelfartsdag, forventes der i utrolig mange tilskuer ved sidelinjen til dette spændende opgør. Det ligner på forhånd en åben slagudveksling mellem to mandskaber med stor selvtillid og tro på egne evner, som jagter topplaceringen i DBUs pulje 58.  

Kjellerup kommer med følgende trup til opgøret.

Lucas Larsen

Nicolai Bech Christoffersen

Lasse Trosborg

Søren Nygaard

Mathias Ravnsgaard Degner

Nicolai Brønd Christensen

Rene Mau Hartvig

Morten Krogh

Emil Skovborg Rasmussen

Charles Mukalay

Rasmus Trosborg

Marcus Møller

Daniel Pedersen

Mark Jakobsen