Menu

Nyt træner setup omkring Serie 4.

image
20. december 2018 kl. 17:41

Når klubbens serie 4 spillere starter sæsonen op, bliver det med et nyt trænerteam omkring holdet. Mark Jakobsen som mange sikkert kender, har sagt ja til at stå spidsen for det nye trænerteam, som udover ham selv kommer til at bestå af Lasse Mikkelsen fra serie 1 og Hans Erfurt fra U19 drenge.

 

Netop dette setup, hvor de to andre trænere bliver en del af setuppet har stor betydning for fremtiden. Tanken er at klubbens U19 drenge bliver en del af serie 4 holdet, hvor de som ønsker det, kan bliver udfordret på en lidt anden hylde end de vant til.
Samtidig vil de spillere som ikke bliver udtaget til en serie 1 kamp blive en del af holdet til de enkelte kampe. Dette bliver suppleret med vores gruppe af faste serie 4 spillere som har udgjort en god stamme gennem mange år.

Udover disse tre grupper skal spille kampene sammen, så vil det i fremtiden også betyde at serie 1, U19 og serie 4 vil komme til at træne sammen. Det betyder flere udfordringer til vores serie 4 spillere, samtidig med at de kan give en masse rutine videre til de unge på U19 og serie 1.

 

Formålet med dette nye setup er, at skabe en større bedre for klubbens senior hold. Som klub skal vi blive bedre til at fastholde vores spillere i overgangen til seniorfodbold, og samtidig bevare den gruppe af rutinerede spillere som vi har i klubben. Vi tror også på, at vi med dette setup kan modne dem som vil prøve kræfter med fodbold på klubbens bedste hold, samtidig med vi har et rigtig godt tilbud og setup til dem der hellere vil spille fodbold på et hyggeplan.