Menu

Simon Vetter tilbage efter 11 måneders skade

image
31. juli 2019 kl. 19:48

Simon Vetter gjorde i sidste træningskamp comeback efter at siddet udenfor med en alvorlig skade i 11 mdr.

I september måned sidste år sprang han et ledbånd og slog noget brusk af og måtte igennem 2 operationer inden han for 2 mdr siden lige så stille kunne komme i gang igen.

Cheftræner KP er rigtig glad for at have Simon tilbage “ Vi glæder os rigtig meget over at Simon er tilbage på træningsbanen og lige så stille kommer igang med kampe også, udover at være en rigtig dygtig spiller så er Simon een af dem der har rutine på et i forvejen ungt hold, så det er selvfølgelig mit håb og forventninger at Simon kan være en hjælp for de unge spillere både på og udenfor banen” fortæller KP

Simon har savnet omklædningsrummet og ikke mindst fodboldbanen
“ Jeg er rigtig glad for at være tilbage, det har været en frustrerende periode da den første operation var en fejloperation og derfor måtte jeg igennem endnu een for at blive helt klar. Nu nyder jeg at kunne være tilbage på banen og ikke mindst være sammen med holdkammeraterne og mærke stemningen i omklædningsrummet igen “

Om Simon er en del af truppen til første turneringskamp fredag bliver afgjort torsdag.