Menu

Nederlag i sidste hjemmekamp

image
16. juni 2019 kl. 11:18

Lørdag spilledes KIF 2. Div sidste kamp på Bjerget i denne sæson. Begge hold havde allerede udspillet chancerne for at nå noget, så der var ikke det store at spille om i kampen.

På trods af dette, så gik begge hold på banen med en gejst og vilje til at ville spille fodbold, kæmpe og vinde kampen.

 

Kjellerup startede godt ud de første 20-25 minutter. De presse et godt spillende Hillerød hold, og kom frem til et par rigtig store chancer. Både Rasmus Lysdal og Magnus Schelle havde chancerne for at bringe KIF foran 1-0 og 2-0, men heldet var ikke med drengene.

 

Gradvis fik KIF det mere og mere svært i kampen. Hillerød spillede godt fodbold med masser af pasninger og diagonal bolde, de løb meget og åbnede en masse rum for hinanden. Det lykkedes dog ikke at bliver rigtig farlig for Hillerød i første halvleg.

 

I anden halvleg var billedet det samme. Hillerød havde bolden, var bedst og kom frem til et par store chancer, inden de bragte sig foran 0-1 efter 53 minutter på et hovedstød tæt på mål. Blot fire minutter senere var den gal igen, da Hillerød bragte sig foran 0-2, igen på et hovedstød.

Sidst i kampen skiftede KIF formation, og det gjorde de blev lidt farligere og lukkede mere ned for Hillerød. Efter 86 minutter bragte det lidt spænding ind i kampen, da Christopher Denius reducerede til 1-2.

Det blev dog ved det ene mål til KIF, og derved blev det til endnu et nederlag på hjemmebane.

 

Efter kampen var det en afklaret assistenttræner, Frank Hansen. “ Hillerød var rigtig gode. Jeg synes faktisk vi gør det godt. Spillerne arbejder stenhårdt i hele kampen, selvom vi har det lidt svært med den formation vi spillede. Det var dog et bevidst valg, da vi ønsker at udvikle den måde vi ønsker at spille på fremadrettet. Så selvom det var svært, så er jeg sikker på vi lærte en masse af den modgang vi fik i dag” siger Frank Hansen, som også havde ros til modstanderen.

“ De var gode, det virkede som om de havde en klar plan for var de ville og hvordan de skulle åbne os op. Jeg synes det er et af de allerbedste hold vi har mødt i foråret.

 

Næste og sidste kamp i sæsonen er lørdag den 22 juni kl.14.00, Her spiller KIF ude mod Avarta.