Menu

Kjellerup IF tager imod Superliga nedrykkerne fra Vendsyssel.

image
10. juli 2019 kl. 12:59
Onsdag 28. august kl.17.30

Allerede i første runde af Sydbank Pokalturneringen kommer KIF til at møde yderst kvalificeret modstand. På egen hjemmebane tager vi imod Vendsyssel, som jo som bekendt rykkede ned fra Superligaen i juni måned. 

For Kjellerup er det ikke ukendt at skulle møde hold med den kvalitet, og selvom KIF nu spiller i Danmarksserien bliver det en uhyre spændende og sjov kamp for drengene at spille. Og husk, Drømmen lever så afgjort. Hvem husker ikke da vi sendt Lyngby hjem til Sjælland med et bittert nederlag. Nu er det nye tider, og de nye drenge skal til at skrive deres egen historie. 

Vi glæder os til at tage imod modstanderen fra Vendsyssel, deres fans og alle vores egne lokale som vi håber kommer på Bjerget og bakker holdet op.