Menu

Kjellerup IF laver 1 årig aftale med tidligere Skive og Viborg spiller.

image
15. august 2019 kl. 20:13

KIF har i denne uge lavet en et årig aftale med unge Christoffer Maul Petersen. Senest var Christoffer en del af det stærke Skive hold som rykkede op i 1. Div, og inden da spillede han fodbold i Viborg. Her spillede han Jylland og Danmarksserie, samt trænede fast med førsteholdet og spillede reserveholdskampe. 

I sommers udløb hans aftale med Skive, og han har brugt sommeren på at kigge på et par klubber, heriblandt Kjellerup. 

 

“Jeg er rigtig glad for at være kommet til Kjellerup. Jeg kender klubben, spillerne, og så kender jeg en masse af de tidligere spillere i klubben, som kun har sagt positivt. I første omgang kiggede jeg efter klubber på et højere niveau end Danmarksserien, men der var ikke det rigtige.  Kjellerup har hele tiden været inde i billedet, så jeg er sikker på, at dette faktisk er den bedste løsning for mig. Jeg glæder mig til at få en masse kampe og komme tilbage til mit niveau, og forhåbentligt være en af de bærende kræfter på et rigtig, rigtig godt Danmarksseriehold”. 

 

Og til svar på spørgsmålet om hvad han gerne vil bidrage med. “Jeg skal være kampafgørende med assists og mål” lyder det fra den offensive profil.

 

Også sportschef Ole Pagh Madsen er en rigtig glad mand. 

“Vi er stolet over at vi Kjellerup IF, har mulighed for at tiltrække Christoffer som kommer med erfaring fra toppen af 2. division, hvor han seneste har spillet for Skive IK. Christoffer kommer til at styrke vores offensiv hvor han kan spille de fleste positioner.  Han er en teknisk stærk spiller med god fart og godt touch på bolden. Han er målfarlig og er rigtig dygtig til også at sætte sine medspillere i scene. Så det er rigtig stor styrkelse af vores hold”.

 

Til dagligt bor Christoffer i Viborg. Han er 22 år og skal i gang med at læse til lærer.