Menu

3-3 i dramatisk kamp

image
11. august 2019 kl. 17:00

Søndagens udekamp mod Holstebro blev lige præcis så dramatisk og underholdende som man kunne have ønsket sig på forhånd. Holstebro havde inden kampen vundet deres seneste 13 kampe, så der ventede KIF en vanskelig opgave.

Begge hold kom godt fra start med fine muligheder i begge ender. KIF med bolden på egne fødder, og Holstebro ventende på deres livsfarlige omstillinger. Holstebro var de første til at få scoret efter 13 minutter på en flot omstilling. Men blot 6 minutter kunne kampens bedste spiller, Rasmus Lysdal udligne fortjent til 1-1.

Efter 26 minutter lykkedes det Holstebro at komme på 2-1, og allerede fem minutter efter kom de på 3-1. Begge mål kom efter et KIF forsvar var alt for passive og kiggede fodbold.

Men KIF forsatte med spille fodbold og var ofte en trussel for Holstebro. Derfor var det også fortjent at Rasmus Lysdal kunne reducere til 3-2 efter 39 minutter.

I pausen skiftede KIF Sebastian Nedergaard ud, efter han havde været skidt tilpas i løbet af første halvleg og pausen. Ind kom istedet Marcin Kresa, som spillede en flot anden halvleg. De første 20 minutter af anden halvleg var KIF klart det bedste hold på banen. Holstebro kom langt tilbage og at stå, mens KIF dygtigt spillede bolden rundt og kom frem til nogle gode muligheder.

Men det blev en omstilling som skulle få KIF på 3-3. Efter 59 minutter får Rasmus Lysdal bolden midt på banen, og med et forsvar som bakkede og Lysdals fart, som blev det en smal sag for kampens spiller at sparke den flot ind til 3-3.

 

Herefter kom Holstebro bedre med i kampen, og den bølgede frem og tilbage. Hjemmeholdet kom fra til nogle gode muligheder, men blev ikke rigtig farlige. Omvendt skulle Rasmus Lysdal have gjort det til 3-4 efter 88 minutter. Helt fri foran mål skød han desværre over. Få minutter senere havde Henrik Hykkelberg et flot skud på mål, som dygtigt bliver reddet af Holstebro deres keeper.

 

 

Det sidste kvarter var præget af fysisk hårdt spil med mange dueller og frispark. Helt galt gik det to minutter inde i overtiden, hvor Holstebro’s Andreas Killerich får direkte rødt kort efter en grov takling på Jannik Mehlsen. I samme situation blev der også lavet et groft frispark på Rasmus Lysdahl. Det skabte en masse tumult, hvor også et par KIF spillere fik et gult kort.

 

Alt i alt var 3-3 et godt resultat efter at have været bagud 3-1. Men KIF havde i den grad chancerne og spillet til at have vundet kampen. Der er med andre ord en masse positivt at tage med sig til lørdagens hjemmekamp mod Viby.