Menu

Kjellerup går efter 3 point mod BK Frem

image
20. april 2019 kl. 14:43

Mandag starter kampen for overlevelse i 2. Division. Her skal KIF En tur til Valby, hvor BK Frem venter en svær og spændende kamp.

“Jeg har set en del kampe med BK Frem, og de er et rigtig godt fodboldhold. De spiller fodbold, vil gerne have bolden og er dygtige både teknisk og fysisk. De står utrolig godt på banen og lukker meget få mål ind. Omvendt scorer de heller særligt mange mål, så kan vi lave en enkelt - så er vi allerede kommet langt i vores plan” fortæller cheftræner Krzysztof Popczynski.

 

Efter kampen sidste lørdag mod Jammerbugten, er troen på overlevelse for alvor kommet tilbage i truppen. Alex Hersbøll har været en sikker skanse i midterforsvaret, og han se frem til at komme i gang med nedrykningsspillet.

“Vi ved at der venter os en vanskelig kamp. Men efter vores sejr mod Jammerbugten, så er vi blot blevet bekræftet i at vi godt kan være med. Men det kræver at vi udover at spille god fodbold, også kæmpen røven ud af bukserne, og viser vi vil det her. Det gjorde vi mod Jammerbugt, og den indstilling skal vi tage med os i kampen mod Frem”  siger Alex Hersbøll.

Kampen sparkes igang mandag, 2. Påskedag kl.14.00.

 

Til kampen er følgende udtaget:

 

Rasmus Overgaard

Alex Hersbøll

Frank Hansen

Lasse Dahl

Patryk Pietras

Mathias Egholm Bendz

Magnus Schelle

Henrik Hykkelbjerg Jensen

Rasmus Lysdal

Mads Olesen

Christopher Denius

Marcin Kresa

Brandon Onkony

Jannik Mehlsen